Næsten 500 brugere besvarede undersøgelsen Brugerundersøgelse sommer 2024, og deres svar gav værdifuld viden og feedback. Udviklingen af appen ser ud til at være gået i den rigtige retning, og den helt fornyede version (Trailmap v2) har fået en positiv modtagelse. På baggrund af tilbagemeldingerne er der god grund til at fortsætte udviklingen.

I brugerundersøgelsen blev der spurgt om:

• Baggrundsoplysninger: hvor ofte, hvilke versioner af appen og til hvilke sportsgrene du bruger den
• Funktionernes betydning: hvordan du bruger appen (funktioner), hvad der er vigtigst, hvor Trailmap er bedst, og hvor nyttig den er for din sport
• Udviklingsprioriteter: udfordringer ved at lære at bruge appen, ting der bør forbedres, og hvilke nye funktioner der efterspørges mest

På baggrund af disse spørgsmål opstod et mere dækkende billede end tidligere af brugerskaren, brugsmønstrene og appens funktionalitet. Med tilbagemeldingerne som grundlag er det muligt at rette udviklingen af appen mod de ting, der betyder mest for brugerskaren.

Brugerskaren

Trailmap udsprang af mountainbike, og udøverne af den sport udgør stadig kernen af brugerskaren (74 % af respondenterne). Med den nye Trailmap-version er der dog også kommet udøvere af andre sportsgrene til: især gravel-cyklister, men også friluftsfolk og trailløbere. Den klart største brugergruppe er "aktive friluftsfolk", altså folk der dyrker flere sportsgrene – hos dem er mountainbike typisk den ene sport, og ved siden af den ofte gravel-cykling og desuden andre aktiviteter, f.eks. friluftsliv.

Lidt over 60 % af respondenterne havde allerede brugt Trailmaps tidligere version. Der er kommet nye brugere til jævnt gennem forskellige kanaler: fået en anbefaling fra venner, hørt om den på sociale medier, og en klart mindre del har fundet den ved at google eller på en liste i app-butikken.

Med Trailmaps nye version er kortets og ruteplanlægningens funktioner blevet udvidet til andre sportsgrene, især gravel-cykling. Dejligt at se, at det også har ført til, at brugerskaren er blevet bredere, selvom den udvikling givetvis tager sin tid – til gravel findes der mange forskellige apps, og det kræver af brugeren en lidt dybere forståelse af kort og ruteplanlægning at kunne værdsætte Trailmaps styrker.

De, der kun bevæger sig til fods (trailløb, friluftsliv, vandring), udgør set i forhold til det store antal udøvere af netop disse aktiviteter stadig en forholdsvis lille andel af respondenterne (ca. 10 %). Det skyldes nok i det mindste følgende faktorer: det traditionelle, velkendte MML-terrænkort står meget stærkt (fordi brugerne ikke rigtig kender til andet), man er vant til mest at færdes på afmærkede vandreruter, og overraskende nok bevæger selv trailløbere sig påfaldende sjældent ud på stier, der er nye for dem. Den sidste observation var ganske overraskende for mig, fordi jeg gennem mit eget trailløb havde sidestillet sporten med mountainbike (hvad angår, hvor bredt man tager på eventyr ad nye stier).

Brugsmønstre

22 % af brugerne bruger Trailmap mindst 3 gange om ugen, over 60 % mindst en gang om ugen. 95 % bruger den mindst et par gange om måneden. Blandt brugerne er der to lige store grupper: 1) dem, der bruger både web- og mobilappen, og 2) dem, der kun bruger mobilappen. En lidt mindre andel af brugerne end disse grupper bruger kun web-appen (og formodentlig så en Garmin eller lignende enhed til navigation). Ca. 7 % af brugerne bruger desuden Trailmaps kort i en anden app.

På en skala fra 1-5 fik Trailmaps betydning ("nytte") for sportsudøvelsen en ganske høj vurdering: gennemsnittet var 4,7.

I fortolkningen af svarene i dette afsnit er der nok størst behov for at tage højde for, at brugerundersøgelsen trods alt kun er en stikprøve af brugerne. Blandt respondenterne er der formodentlig en større andel af meget aktive brugere sammenlignet med hele brugerskaren. Derfor er det nødvendigt også at bruge andre målepunkter, når helhedsbilledet skal fortolkes.

De vigtigste funktioner

Som de vigtigste funktioner og samtidig Trailmaps styrker trådte appens unikke stikort (dækning & klassificering) og de avancerede ruteplanlægningsfunktioner frem. Efter dem fulgte kortudvalgets bredde og mobilappens navigationsfunktioner.

Stikortets styrke var ingen stor overraskelse – der er allerede kommet meget feedback om det tidligere, og sammenligningen med de øvrige apps på markedet har bekræftet forståelsen af, at det er unikt. Forspringet er vokset yderligere med det nye vektorkort, hvor det har været muligt at kombinere de bedste sider af de forskellige kortdata (OSM, MML, LIPAS).

At ruteplanlægningen steg så højt i brugernes brug og værdsættelse, var dejligt at se, og især dens betydning og omfanget af brugen lå på et tydeligt højere niveau end tidligere antaget.

Brugervenlighed og indlæring

Tilbagemeldingerne om udviklingen af appen fordelte sig som forventet bredt: brugernes sportsgrene, måder at lave ruter på, de enheder de bruger, deres erfaring med tilsvarende apps osv. havde betydning for, om man ønskede nye funktioner eller at gøre de nuværende funktioner lettere at bruge.

Generelt trådte følgende frem som de sværeste ting at lære (i rækkefølge):

1. Forskellen på web- og mobilappen
2. Kortsignaturer
3. Kortindstillinger
4. Ruteplanlægning

Emnerne på ovenstående liste var forudvalgte i undersøgelsen, så det var ingen overraskelse, at svarene koncentrerede sig om dem. Rækkefølgen ville jeg dog ikke have kunnet forudsige, jeg ville have forventet stort set den liste i omvendt rækkefølge. Det er der god grund til at tage en afklarende diskussion om bl.a. på Facebook-forummet "Trailmap Suomi", så vi kan finde de bedste idéer til, hvordan vi kan gøre noget ved disse udfordringer.

De to sidste på listen kan man påvirke med ekstra vejledning, hvor YouTube og webinarer nok fungerer bedst. Ud fra tekstsvarene trådte også en betydelig gruppe frem af svar, hvor man ønskede sig funktioner i appen, som allerede findes i den – det fortæller, at brugerne af den ene eller anden grund ikke har fundet disse funktioner i brugerfladen. De fleste af disse funktioner er allerede beskrevet i vejledningerne, så der skal opfindes noget nyt, hvis det skal gøres endnu lettere at finde dem.

Generelt blev brugervenligheden oplevet som god: appens balance mellem en ligefrem kortbaseret brugerflade og en trods alt ret rig funktionalitet blev opfattet som vellykket. Flere konstaterede, at "det er let at lære funktionerne ved at prøve sig frem", og det er også dét, brugerfladen er designet til, dvs. der sker ikke noget "farligt" uden bekræftende spørgsmål, så det er sikkert at trykke på knapperne i brugerfladen i eksperimenterende ånd for at se deres effekt på f.eks. kortet eller ruten.

Om brugervenlighedens detaljer kom der i de tekstbaserede svar rigeligt med brugbar feedback: strømforbrug under navigation, centrering af kortet, retningspilen ved positionsbestemmelse, teknikken ved ruteoptegning, popups i starten af web-versionen osv. En del af disse detaljer viser sig på bestemte enheder og i bestemte situationer, andre bredere. Tilbagemeldingerne gav et bedre overblik over situationen, og det hjælper med at finpudse detaljerne i brugervenligheden.

Nye funktioner

Ønskerne til nye funktioner fordelte sig helt utrolig bredt, men på den lange liste var der også en gruppe af ting med bredere opbakning:

1. Ruteplanlægning også i mobilappen – her er det svært at sige, hvor stor den faktiske betydning for brugen er, eller om det i høj grad bare handler om at lære forskellene på web- og mobilappen
2. Ruter, som brugere har udgivet eller delt, gjort bredere tilgængelige
3. Egne punkter (POI) på kortet: markeringer til planlægning og til turen
4. Omdannelse af en GPX (et spor) til en redigerbar rute af ens egen
5. Turcykel-ruteprofil: mellem Gravel og "sikker cykling"

Fælles for ønskerne var, at størstedelen af dem koncentrerede sig om ruter og ruteplanlægning, som det også ses på listen ovenfor.

Takket være bl.a. diskussionen i Facebook-gruppen "Trailmap Suomi" var ingen af tingene på listen ovenfor helt nye. Brugerundersøgelsen gav dog mere viden om, hvor mange der ønskede sig en bestemt ny funktion.

En tilbagemelding, der kom fra flere respondenter, var den pointe, at forsigtighed er en dyd, når man tilføjer nye funktioner: de øger som oftest i det mindste en smule kompleksiteten i appens brugerflade, så nye funktioner bør gavne en betydelig del af brugerskaren. Som udvikler kan jeg konstatere, at det samme fænomen er endnu stærkere på udviklingssiden: hver eneste ny funktion øger arbejdsmængden ved drift og forringer produktiviteten i ny udvikling overraskende meget.

Diskussionen om nye funktioner vender vi tilbage til i "Trailmap Suomi"-gruppen, så jeg kan indsamle behov og idéer mere præcist.

Sammenfatning

Trailmap har gået en lang vej fra 2018-appen "Bikemap" til det seneste års hårde slid med udviklingen af Trailmap version 2.

Det omfattende arbejde, der er lavet på baggrund af brugerfeedback, er heldigvis ikke gået til spilde, og Trailmap er lykkedes med at bringe et tydeligt anderledes alternativ til markedets udbud af apps, især for dem, der færdes på stier og mindre veje (skovveje, friluftsstier). Det signalerer også de mangeårige brugeres loyalitet og den jævne vækst i brugertallet. Og de, der overhovedet bruger appen, bruger den ganske ofte.

Beslutningen om at fokusere på det unikke stikort, det bredere kortudvalg der understøtter det, og en kompetent ruteplanlægning ser ud til at være rigtig. Brugerundersøgelsen styrkede troen på, at det er bedre at stræbe efter at være markedets bedste på nogle få udvalgte ting end at lave en "alt til alle overalt"-app, som der allerede findes rigeligt af på markedet. Denne afgrænsning begrænser naturligvis også brugerskarens størrelse, men til gengæld kan disse brugere tilbydes en løsning, der skiller sig stærkt og positivt ud fra de øvrige apps.

Rejsen er altså gået i den rigtige retning, men der er fremragende rigeligt af potentiale tilbage til at udvikle appens brugervenlighed, vejledninger og funktioner – og til det gav brugerfeedbacken mange værdifulde idéer. Så er det tid for udvikleren at gå tilbage til drejebænken og vride kode og vejledninger ud af sig!