OpenStreetMap-kortets MTB-klassificering (mtb:scale og de tags, der supplerer den) fortæller ganske brugbart om stiernes farbarhed set fra mountainbike-vinklen. Klassificeringen gør det markant lettere at planlægge ruter: Alene det, at der findes en klassificering, fortæller, at en mountainbiker har kørt stien og fundet den værd at klassificere. Og klassificeringen fortæller så med rimelig præcision om stiens farbarhed.

Der har indimellem været diskussion om MTB-klassificeringens præcision og om udfordringerne ved en objektiv vurdering: en gul sti i ét område og én terræntype (f.eks. et åsområde) kan være betydeligt lettere end i et andet område (f.eks. traditionel blandingsskov med flere sten og rødder). Trods forskelle og fejlmargin giver MTB-klassificeringen i praksis et tilstrækkeligt pålideligt grundlag for ruteplanlægning: hvis man f.eks. vil have det rigtig let, plukker man grønt og lidt gult og undgår orange --> så er sandsynligheden stor for, at selv en begynder får en god tur på ruten, og at cyklen bliver kørt og ikke skubbet.

Udfordringen ved gravel-ruter

For gravel-cyklingens vedkommende har situationen ikke været nær så god: Til gravel kan man ganske vist let finde brugbare veje på kortet (større grusveje, grusbelagte friluftsstier, lette stier) – men at udnytte gravel-cyklingens fordele fuldt ud, "kør næsten hvor som helst, de mest alsidige cykelruter", er mere udfordrende. Og jo mere eventyrlystne ruter man planlægger, jo lettere ender man på veje, hvor det på gravel enten er meget langsomt og hårdt eller ligefrem umuligt at køre.

Udfordringen ved gravel-ruter kunne koges ned til, at på de store veje (hvor bilerne også kører) og i byområder er vejenes karakter tydelig, og i den anden ende af skalaen, altså på MTB-klassificerede stier, findes der i det mindste et rimeligt gæt på farbarheden (selv om MTB og gravel adskiller sig markant fra hinanden på sti). Men lige derimellem er skovveje, skiløjper og en del friluftsstier mere udfordrende, fordi deres kvalitet ikke er lige så let at udlede af kortet, og bruger man automatisk ruteplanlægning, er udfordringen endnu større for rutemotoren.

Ikke alle veje, man finder i skoven, er champagnegravel …

Planlægning af en gravel-rute

Den store mulighed i gravel-ruteplanlægning er "en ny rute til hver tur", hvilket giver mulighed for at gennemtrawle vejnettet og for at køre selv velkendte veje i altid nye kombinationer. For at det kan lade sig gøre, kræves der evnen til hurtig ruteplanlægning: ruten på plads med nogle få klik inden turen, og appens brugerflade skal hurtigt og anskueligt fortælle, om der er steder på ruten, som bør tjekkes, og hvor man skal overveje en eventuel omlægning.

Trailmaps nyeste version løser ovenstående behov ved fortsat at tilbyde den velkendte, ret modige gravel-ruteplanlægning, dvs. en ruteplanlægning, der ikke er bange for også at bruge mindre veje, men som til gengæld er klog nok til at undgå f.eks. alt for besværlige stier. Den nye version viser en ny "gravel-klassificering" for vejene og de tilhørende advarsler. Advarslerne ses direkte som farver i højdeprofilen, og ved at klikke på højdeprofilen kommer man hurtigt til det sted på ruten, man klikkede på. På den måde ses de steder på ruten, der bør tjekkes, med ét blik, og det er let og hurtigt at tjekke dem.

Gravel-klassificering

Trailmaps nye gravel-klassificering er "virtuel", dvs. den bygger ikke på ét enkelt nyt OSM-tag (gravel:scale findes ikke i OSM-data). I stedet er de eksisterende OSM-data blevet fortolket så præcist som muligt, og på det grundlag er gravel-klasserne defineret:

Klasse	Beskrivelse	OSM-tags
0-	Asfalt	surface & highway
0	Cykelsti (grus) eller formodet (men ikke sikker) asfalt	highway & tracktype=grade1
0+	Grusveje, friluftsstier og lignende (risiko for høvling!)	adskillige forskellige OSM-tags
1	Ofte svarende til klasse 0+, men risikoen et trin højere	adskillige forskellige OSM-tags
2	Ok til korte forbindelsesstykker, men langsomme / risiko på længere kørsel	adskillige forskellige OSM-tags
3	Ukendt, og risikoen kan ikke vurderes	f.eks. highway=track uden andre tags
4	Erkendt meget udfordrende eller ufarbar	adskillige forskellige OSM-tags

De bærende tanker bag klassificeringen:

• Gravel er "all-terrain"-cykling, dvs. også asfalt og stier hører under definitionen
• Med ovenstående definition kan der udledes forskellige undertyper af gravel-klassificeringen: landevejscykling, turcykling (store, hurtige veje), let gravel, teknisk gravel osv.
• Målet er for den almindelige gravel-cyklings vedkommende at muliggøre såkaldt kontrolleret risikotagning, dvs. der må gerne være mere udfordrende stykker på ruten, men kun sådan at planlæggeren er bevidst om dem og f.eks. kan tænke over en "plan B", hvis en skovvej viser sig at være for besværlig
• På grusveje ændrer forholdene sig: vedligeholdelsen af vejene (høvling / grusning, eller på skovveje forstærkning med "gravel" i en større kornstørrelse) og årstiden (efterårets/forårets våde vejr og "sugegrus"), og den påvirkning kan man ikke tage højde for i OSM-data – derfor har gravel-klassificeringen klasserne 0, 0+ og 1, som farbarhedsmæssigt ofte kan være helt ens, men hvor risikoen alligevel adskiller sig tydeligt

Af OSM-tags er følgende brugt: highway, surface, mtb:scale, tracktype, smoothness, obstacle, access, bicycle, width, piste:type, trail_visibility. Ved hjælp af kombinationer af disse tags er der gjort et forsøg på at identificere vejenes egenskaber. Da der ikke findes ét tag af "mtb:scale"-typen, og i betragtning af grusvejenes varierende stand, er udledningen af klassificeringen ud fra tags en vurdering af sandsynligheder.