Trailmap-appen gik med fornyelsen over til den såkaldte freemium-model, hvilket betyder, at appens grundfunktioner også fremover er gratis ("free"). De mere avancerede funktioner ("premium"), som den aktive bruger savner, får man til gengæld adgang til ved at købe Plus-pakken, som er et tidsbegrænset abonnement.

Skiftet til freemium-modellen har vakt kommentarer både for og imod. Nogle af brugerne forstår behovet for ændringen, og selvom en betaling altid svider en smule, er den pålidelige fortsættelse og udvikling af appen, som man får til gengæld, mere værd. Andre har rejst forskellige spørgsmål om betalingen. I denne tekst gennemgår vi disse spørgsmål.

Baggrund og historie

For at forstå tankerne om den nye retning er det godt først at gennemgå lidt historie. I 2013 sparkede Antti Nissinen OSM-stikortlægningen i gang i Tampere og udviklede også den første version af tjenesten "MTB Kartta". I 2016 arbejdede Tapio Kaasalainen på en version af "MTB Kartta"-stilen, der passede til Garmin-enheder, og fornyede senere også den almindelige "MTB Kartta"-stil.

I 2018 udviklede undertegnede "Bikemap"-appen inkl. backend-servere. Motivationen var at afprøve nye softwareteknologier med "hænderne i mulden" og selv få adgang til funktioner, som ikke fandtes på Anttis forenklede hjemmeside. Bikemap fik lidt efter lidt nye funktioner, jeg åbnede den for andre, og i takt med det begyndte antallet af brugere at vokse. Da brugen bredte sig til andre sportsgrene end mountainbike, ændrede jeg appens navn til "Trailmap". Undervejs kom der på min egen motivationsliste et mål, der rakte ud over mine egne behov: at støtte både kortlægningen og, ved hjælp af kortet, at få udøvere ud at bevæge sig i naturen, både på cykel og i løbesko, og at finde nye oplevelser på stierne – det er stadig Trailmaps mission.

År 2023. Fællesskabet har kortlagt & (mtb-)klassificeret over 23000 km stier i OSM (i Finland)! Det har været skønt at se OSM-stikortlægningen lette og vokse, især efter "det store spring" i 2020. Flere og flere, der færdes på stier – mtb- og gravel-cyklister, trailløbere, hundeluftere osv. – er blevet vant til at udnytte dette "skatkammer", og jeg vil gætte på, at de fleste gør det via Trailmap. Selvom der stadig er (endda forbløffende) mange, der tror, at MML's terrænkort fortæller, hvor stierne er … Hvis Trailmap bugger, hakker, eller der mangler en funktion i den, ryger der hurtigt en besked på FB eller direkte til mig på mail; for mange er Trailmap jo en app på linje med Strava, Komoot, Garmin osv. med samme forventninger til pålidelighed, kvalitet, funktioner osv.

På denne side af bordet begyndte situationen dog på dette punkt af rejsen at give anledning til eftertanke: Det har naturligvis været skønt at se et hobbyprojekt lette og komme mange til gavn – på den anden side skulle det aldrig være blevet sådan en bredt anvendt tjeneste, for dens tekniske implementering var en munter blandet landhandel af teknologieksperimenter, produceret i hobbyens navn. Derfor var driften efterhånden blevet til arbejde og var hele tiden længere væk fra den hobby, der tjente mine egne interesser, og som projektet var startet som. En tjeneste, der er gratis for brugerne, er nemlig alt andet end gratis at drive, og når man forsøger at begrænse udgifternes vækst, så vokser mængden af driftsarbejde bare, samtidig med at pålideligheden og ydeevnen halter. Driften af sådan en tjeneste er i øvrigt en interessant hobby på den måde, at man sjældent selv kan vælge, hvornår hobbyen skal dyrkes: hvis der er et problem i tjenesten søndag morgen, når man skulle ud på sin egen tur, så er problemet der lige i det øjeblik og venter ikke på, at man lige når sin egen tur først. Og lad os slå fast, at der ikke er noget "team" her til at dele arbejdsbyrden – dette er et klassisk "én mand ved drejebænken"-projekt.

Hvordan så videre? Én mulighed ville være at konstatere "alting har sin tid", skrue ned eller helt pakke dette hobbyprojekt sammen og rette den frigjorte tid, energi og penge mod de andre gøremål, der konkurrerer om den begrænsede tid. En anden mulighed ville være at udnytte de erfaringer, der er kommet undervejs, den OSM-stikortlægning der er kommet fremragende godt i gang, og den brugerskare der er opstået, og bygge Trailmap op igen på et mere holdbart fundament. Her er det vist tydeligt, hvilken sti der aktuelt er under arbejde.

Trailmaps store fornyelse 2023 - 2024

Hvad betyder denne fornyelse i praksis? "Den blandede landhandel", altså mange centrale dele af Trailmaps implementering, skulle bygges om, så det ville være meningsfuldt at videreudvikle og drive dem, og serverkapaciteten skulle øges, og serverne dubleres for at sikre deres drift – det var svaret på brugernes råb om pålidelighed, svartider og nye funktioner. I praksis krævede det altså en langvarig og betydelig investering af tid og penge – også i den kedeligere slags slid, som man plejer at kalde "arbejde" og ikke hobby.

Da dette nye projekts mål og det arbejde og den økonomiske investering, det krævede, begyndte at stå klart, måtte overvejelserne flyttes til, hvordan man både gør dette muligt og meningsfuldt for en selv i det lange løb. Løsningen var at erkende, at udviklingen og driften af Trailmap ikke længere kun var en ren hobby, men at der var både en "arbejds"- og en "omkostnings"-komponent i den, som skulle kunne kompenseres. Som løsning trådte overgangen til en "freemium"-model frem, hvor lejlighedsvis brug, f.eks. at kigge på kortet, fortsat ville være gratis, mens der ved regelmæssig brug opkræves et brugsgebyr, som svarer til den nytte, brugeren får af appen.

Et centralt træk ved freemium-modellen er, at den fortsat gør det muligt for Trailmap at forblive den brede udøverskares måde at udnytte OSM-stikortet på. Med Trailmap kan hvem som helst også dele ruter i tillid til, at andre kan åbne den delte rute uden betaling eller krav om at installere appen eller registrere sig som bruger. Hvis en udøvers lejlighedsvise brug af Trailmap derimod bliver regelmæssig, og appen bliver en central del af sporten, så er det efter min mening rimeligt, at brugeren også bidrager til udviklingen af appen og til driftens omkostninger og arbejdsmængde ved at betale et månedsgebyr på omkring tre euro for den.

Trailmap-tjenesten udvikles også fremover grundlæggende "af kærlighed til sporten". Freemium-modellen fungerer som mulighedsskaber: jeg kan investere betydeligt flere penge og mere tid i tjenestens udvikling og kvalitet, end det ellers ville være muligt, og træffe beslutninger om appens fremtid på langt sigt.

Spørgsmål og diskussion

Da freemium-modellen første gang blev diskuteret blandt OSM-kortlæggerne, dukkede der et par spørgsmål og synspunkter op i diskussionerne, som det er på sin plads også at dokumentere her.

De fleste af kortlæggerne delte overvejelserne om at sikre Trailmap-tjenestens fortsættelse og så freemium-modellen som velfungerende, idet de håbede, at grundfunktionen, altså "at kigge på stikortet", også fremover er gratis. En del af kortlæggerne oplevede til gengæld betalingen, eller "kommercialiseringen" som nogle beskrev det, som problematisk. De spørgsmål og synspunkter, der kom fra disse kortlæggere, kan forenkles til tre temaer:

• Er det fair, at Trailmap "tjener penge på" det arbejde, kortlæggerne gratis har lavet for Trailmap?
• Kortlæggerne laver deres arbejde gratis, hvorfor gør Trailmaps udvikler ikke det samme?
• Grundfunktionerne, som kortfliserne, skal være gratis, fordi 1) de bygger direkte på det arbejde, kortlæggerne har lavet, og 2) apps som Strava tilbyder mange grundfunktioner gratis til gengæld for brugerens data, og så kan man da betale for "premium" – men premium skal være noget klart andet end selve kortet.

Mine kommentarer nedenfor behandler ovennævnte temaer fra forskellige vinkler og retter samtidig et par mere generelle misforståelser op, som dukkede op i diskussionen:

1. OSM-(sti)kortlæggerne har kortlagt til fælleskortet OpenStreetMap (OSM), ikke til Trailmap. Trailmap udnytter ganske vist OSM-data, ganske som mange andre apps gør (f.eks. bruger Komoot nøjagtig de samme data og de samme mtb:scale-tags til at klassificere stier til mountainbike). Trailmap har altså ikke eneret på dataene og heller ikke særligt gode vilkår: OSM's ODbL-licens regulerer stramt, hvad man må og ikke må med OSM-data. Det er naturligvis ok, men det gør det nok yderligere klart, hvorfor resultatet af kortlægningen bestemt ikke er "Trailmap-data".

2. Kortlæggerne yder deres bidrag gratis, hvorfor gør Trailmaps skaber så ikke også alt sit arbejde gratis. Her sidestilles kortlægningsfællesskabets og dets individers bidrag med Trailmaps udvikling og drift. Der er ligheder, som jeg konstaterede ovenfor: begge har typiske "hobby"-træk, altså interessant, selvbestemt og direkte gennem handlingen belønnende aktivitet – kortlæggerne kortlægger, og jeg udvikler nye funktioner til Trailmap – sådan at både udøveren selv og fællesskabet har gavn af hobbyens resultater i begge aktiviteter. Det ville gælde 1:1 for Trailmap sammenlignet med kortlægningen, hvis Trailmaps udvikling stoppede ved det, der kræves til min egen brug, og andre så måtte bruge det samme på samme vilkår – sådan var Trailmap jo i sin allerførste tid ("Bikemap").

   Det nuværende Trailmap er langt fra "at lave noget til sig selv": når en funktion er god nok til min egen brug, venter der stadig et mangedobbelt arbejde, før appen er brugbar for en stor brugerskare: finpudsning af brugerfladen til forskellige enheder og også til nybegyndere, test, fejljagt, opbygning af pålidelighed, skrivning af vejledninger, brugersupport. Tjenesten kræver også betydelig serverkapacitet for at kunne køre for en stor brugerskare – det koster både penge og tid. Kortlægning kan man lave, når man vil, så meget man vil, og man kan holde pauser, når man har lyst – driften af en tjeneste som Trailmap, der kører hele tiden, er et ansvar, man ikke holder ferie fra. Det forventes, at tjenesten kører hver eneste dag året rundt, og der skal reageres hurtigt på eventuelle problemer.

   Bemærk. Her nedgøres kortlægningen på ingen måde, der konkretiseres blot forskellene på aktiviteterne. En central faktor i succesen for OSM's kortlægning i fællesskab er netop alle de positive træk, man har fået bygget ind i den; med det har man fået opbygget et fantastisk stort fællesskab af kortlæggere. Tilsvarende er en af OSM's største udfordringer at fremme de ting, der ligger uden for selve kortlægningen: vejledninger, kvalitetssikring, værktøjer, softwarebiblioteker osv. – det opleves ikke som lige så inspirerende at tage fat på som at kortlægge, og de mangler kronisk folk.

3. "Trailmap ville ikke findes uden kortlæggernes arbejde …" var et argument, der blev brugt et par gange i diskussionerne. Det er jo isoleret set faktuelt korrekt, men at bruge det som hovedbegrundelse for, at Trailmap burde være gratis for alle, rammer ved siden af. Trailmap er en app / tjeneste, som udnytter OSM-data ligesom Komoot, Strava, MapMyRide, Suunto, Garmin osv. osv. De har alle haft lige stor gavn af kortlægningen, det er jo den centrale idé i åbne data (som OSM-data er). Trailmaps forskel ligger i, at den også aktivt har støttet kortlægningsarbejdet og ikke bare har høstet dets frugter.

4. Sammenligningerne med Stravas gratis funktioner eller "kortet burde i det mindste være gratis i alle former" synes at bygge lidt mere på fornemmelse end på analytisk tænkning om, hvordan værdi opstår og udveksles. F.eks. får Strava, som mange andre tilsvarende tjenester, direkte værdi ud af hver eneste gratis bruger, der deler sine data på Strava – disse brugerdata bliver til data, som Strava ejer alene, og som Strava kan monetisere på mange forskellige måder. Der findes ingen tilsvarende mekanisme i Trailmap, hvormed den ville få gavn af brugerne. "Kortet burde være gratis …"-kommentaren er også god at sammenholde med OSM's egen praksis: web-tjenesten openstreetmap.org er gratis, men for OSM's fliseservere gælder der klare regler ("OpenStreetMap data is free for everyone to use. Our tile servers are not.", som deres fair usage policy beskriver) – og det på trods af, at der er tale om data, OSM selv ejer og licenserer ud til andre.

5. I kommentarerne om "kommercialisering" har der ligget en antagelse om, at det ville være en betydeligt overskudsgivende forretning at udvikle sådan en app. Trailmaps målmarked er dog ganske begrænset i størrelse, og det krævede arbejde omfattende – et simpelt regnestykke fortæller disse realiteter. Projektets drivkraft kan derfor ikke være mulige forretningsmæssige overskud, men lidenskaben ved at løse selve udfordringen, altså "af kærlighed til sporten". Freemium-modellen er projektets mulighedsskaber: den sikrer, at udviklerens pengepung ikke tømmes midt i projektet, og at der heller ikke ofres en vanvittig mængde arbejde på noget, brugerne ikke rigtig værdsætter.

6. MTB-stikortet (altså Trailmaps basiskort) er inden for enhvers rækkevidde: OSM-data er åbne, som allerede konstateret ovenfor, og også den kortstil (Carto CSS / Mapnik) og den kildekode til kortserveren, der skal bruges til MTB-stikortet, er tilgængelige på Github: https://github.com/MaRaSu/openstreetmap-tile-server.