Nedenfor sæsonen 2025's stinyheder i udgivelsesrækkefølge. Med er også et link til Facebook-opslaget og den diskussion, der fulgte med.

Stinyt 1: OSM-stikortet, og der er nok at køre på for mountainbiken

Facebook: https://www.facebook.com/groups/295460833895724/posts/9972230722885305/

Overblik over Finlands MTB-stier

Bortset fra det allernordligste begynder mountainbike-stierne igen at være i form til sommerens eventyr. Hvis du i løbet af vinteren har glemt, hvor alle de steder er, hvor man finder sti at køre på, så kig på Trailmaps oversigtskort, så ser du hele Finlands stier med ét blik: https://web.trailmap.fi/maps/overview – på kortet findes både mtb-økostierne og anlagte ruter.

Stiernes farver? Der er da logik i dem – det fungerer lidt som et trafiklys. Mere om det i næste stinyt. Zoom ind og kig på, hvordan stierne ser ud på dine egne kanter: grønt, rødt, noget derimellem?

Stinettet på kortet er resultatet af mange års frivilligt arbejde: kortlægningen skal vi takke OpenStreetMaps (OSM) frivillige kortlæggere for. De officielle ruter og cykelsteder bygger til gengæld på JYO's LIPAS-database.

Stinyt 2: Hvad stiernes farver og mønstre fortæller

Facebook: https://www.facebook.com/groups/295460833895724/posts/10016933818414995/

Farver og mønstre på stikortet

Det lige tjekkede, friske tal er 27515 km. Så meget farverig MTB-sti findes der på Finlands OSM-stikort. Ganske pænt at køre på i sommer. Og tak til de flittige stikortlæggere, der er betydeligt flere stier på kortet end ved begyndelsen af sidste sommersæson.

Hvordan vælger man så dem, der passer bedst til en selv? Det fortæller farverne: grøn er let (f.eks. nålesti) og i den anden ende dybrød er trial-agtig über-trampesti, hvor næsten alle står af og skubber. Derimellem så gul, orange, rød med trafiklys-logikken. Til flydende, afslappet kørsel passer det fint at plukke grønt og gult, krydret med korte stykker orange. Kortets højdekurver er værd at kigge grundigt på: rødt nedad kører mange stadig, opad bliver der mest skubbet.

De tyndeste stier er smalle "myrestier", ved normal bredde kører man allerede med god plads, og de tykkeste er "dual track". De (blå)grønne brede stier er som regel friluftsstier og skiløjper, rare til transportetaper.

Hvis der er prikker eller streger ved siden af stien, er det værd at kigge nærmere: de blå fortæller (ofte) om en våd sti (f.eks. mose eller mudderhul), grøn om vegetation (enten altid eller gror til midt på sommeren) og de røde tværstreger derimod om køreforbud (ensidig for cyklen, dobbeltsidig også for løbeskoene).

Tjek de farverige MTB-stier: https://web.trailmap.fi/maps/overview – i appen findes også en mere detaljeret kortsignatur over stiernes forskellige markeringer.

Stinyt 3: Stikortets vilde vækst

Facebook: https://www.facebook.com/groups/295460833895724/posts/10073807319394311/

Stikortet - uendeligt meget at køre på

Hvor er alle de MTB-stier på OSM-stikortet kommet fra, som ikke ses på de officielle kort? Der er nu allerede over 27 500 kilometer af dem. De kom ikke ud af den blå luft.

Der tilføjes hvert år tusindvis af kilometer nye MTB-stier til OSM-stikortet. De seneste års vækstkurver fortæller, at der stadig i overraskende høj grad markeres nye stier på kortet – samtidig med at oplysningerne om de gamle stier opdateres.

Der opstår jo ikke nye stier i det tempo. De bliver fundet, og de bliver kortlagt. Nogen har været nødt til at gå dem, optage dem og tegne dem ind på kortet. Trailmaps stikort bygger udelukkende på de redigeringer, OpenStreetMaps frivillige har lavet, i praksis udøvere af mountainbike, orienteringsløb, trailløb osv.

Finland er i øjeblikket det næstbedst MTB-sti-kortlagte land i Europa. Kun Italien er (endnu) foran. Over 1000 personer har deltaget i kortlægningen af stier i Finland. Af dem er omkring 300 aktive kortlæggere, som ikke bare kører på stierne, men også hele tiden stræber efter at gøre kortene bedre for os alle, der færdes på stierne.

Hvis du engang har kørt en god sti, som ikke ses på kortet, kan du blive den næste, der tilføjer den til kortet. Bare ét tilføjet stykke kan inspirere den næste rytter, forbinde to velkendte ture eller endda føre til et nyt sted.

→ Se stiernes vækstkurve på billedet, og tjek hvordan MTB-stisituationen ser ud på din egn: https://web.trailmap.fi/maps/overview

Stikortets vilde vækst

Stinyt 4: Ved du, hvor man må køre på stierne – og hvor ikke?

Facebook: https://www.facebook.com/groups/295460833895724/posts/23888342234180919/

Eksemplet på billedet, UKK-parken: grænsen for naturbeskyttelsesområdet og et par stier med cykelforbud

Stierne på OSM-stikortet er ikke officielle ruter; man færdes på dem i kraft af allemandsretten. Det betyder usædvanligt vide muligheder for at færdes i naturen – så længe man bruger sin sunde fornuft og kender allemandsrettens begrænsninger. Allemandsretten rækker f.eks. ikke ind på beboelsesejendommes gårdspladser, ud på dyrkede marker (bemærk: direkte såning kan være svær at opdage), ind i plantninger eller ind i naturbeskyttelsesområder, hvor cykling udtrykkeligt er forbudt.

På Trailmaps kort er færdselsbegrænsningerne markeret med en rød stiplet linje ved siden af stien:

• ensidig linje = forbud mod cykling
• dobbeltsidig linje = forbud også for fodgængere

Der findes dog ikke forbudsmarkeringer i alle områder med begrænsninger, så især i naturbeskyttelsesområder er der grund til at være opmærksom. Naturbeskyttelsesområderne genkender man på kortet på en grøn omkredslinje. Om nogle af områderne findes der gode oplysninger, men at få klarhed over alle begrænsninger er ikke altid let, selv ikke ved Forststyrelsens lokaliteter.

OSM-kortlæggerne har aktivt bestræbt sig på at markere begrænsningerne – som eksempel Saariselkäs UKK-park, hvor en lokal aktør (tak til Saariselkä Outdoor Expert!) lavede en præcis opdatering af stiernes forbudsmarkeringer i løbet af sidste sommer.

Kort og godt om grundlaget for allemandsretten: https://www.luontoon.fi/jokaisenoikeudet

Miljøministeriets fremragende dækkende vejledning om begrænsninger og fortolkninger i forskellige situationer: https://helda.helsinki.fi/server/api/core/bitstreams/acebaf9b-cb8b-4c11-9f30-d432483f69cd/content

Allemandsretten er en usædvanligt vid ret til at færdes i naturen; lad os ved at færdes fornuftigt sammen sørge for, at den også fremover forbliver den samme.

Stinyt 5: Navigation på stierne

Facebook: https://www.facebook.com/groups/295460833895724/posts/24047246858290455/

Begge dele er bedst

Interessante MTB-stier er fundet på OSM-stikortet (https://web.trailmap.fi), men hvordan kan man køre dem flydende på en tur? De to mest almindelige måder er nok enten at planlægge ruten på forhånd eller bare at tage afsted mod det pågældende område og improvisere ruten undervejs.

Man kan hente stikortet ned på Garmins cykelcomputere (/da/garmin-maps), men fordi skærmen er ret lille, er en rutelinje lavet på forhånd en stor hjælp. Den planlagte rute behøver man jo ikke at følge slavisk; man kan køre stierne efter, hvad der ser godt ud i terrænet, og den planlagte rute fungerer så som støtte i den situation, hvor det ved en stiforgrening ikke er så tydeligt, hvilken vej man bør tage. Fra Trailmap overføres en rute ubesværet til nyere Garminer med et par tryk på en knap.

En telefon fastgjort på styret gør det markant lettere at få rute-idéer undervejs. En stor og skarp skærm og et hurtigere kort slår selv den bedste cykelcomputer. Et Quadlock-agtigt beslag, som holder telefonen solidt fast på styret og uden reflekterende plastik oven på skærmen, fungerer godt – og en klasse bedre end "poserne". Telefonen kan i stedet for din daglige telefon også være en ældre, udrangeret en, for når du henter kortet ned i hukommelsen inden afgang, behøver du ikke engang netforbindelse.

Selv bruger jeg begge dele efter situationen: Garminen optager altid turene, og med den klarer man sig på ligefremme ruter. Telefonen sidder så på styret efter behov. Billedet er fra gravel, men det samme setup er også på mountainbiken.

I gruppen bliver der ofte spurgt om afmærkede MTB-ruter. De er (som oftest) da rare, men mange steder er der ret få af dem sammenlignet med antallet af økostier. At lære OSM-stikortet og navigationen at kende er derfor en af de grundfærdigheder i mountainbike, som bestemt betaler sig igen.

Stinyt #6: Tror du, at MTB-stierne findes på terrænkortet? Sandheden kan overraske.

Facebook: https://www.facebook.com/groups/295460833895724/posts/24306689089012896/

Terrænkortet viser skoven. Stikortet viser stierne. Forskellen er nogenlunde lige så stor som mellem at køre på stier med en landevejscykel og med en mountainbike.

Finlands landmålingsstyrelses (MML) traditionelle terrænkort er af god og ensartet kvalitet i hele Finland. Bortset fra … de stier. MML's ressourcer rækker ikke, og det er ikke deres opgave at føre præcist regnskab med stierne. Derfor mangler der især nær de bebyggede områder vanvittigt mange stier, og en del er forældede (groet til). Det er der mange, der ikke bemærker, fordi kortets øvrige terrænoplysninger er så gode.

OpenStreetMaps (OSM) stikort er derimod resultatet af de frivilliges kortlægningsfællesskabs arbejde. Kortets ensartethed varierer mere end på terrænkortet, men på nogle delområder er det vildt godt. MTB-stierne er det bedste eksempel: i Finland er de kortlagt ganske dækkende og oven i købet klassificeret efter farbarhed. Til gengæld mangler der ofte højdekurver, moser, klipper, grøfter, bygninger og mange andre detaljer på OSM-kortet, eller de er ujævnt dækkende.

Ville det ikke være skønt, hvis man kunne kombinere disse to kortdatasæt og tage de bedste sider fra dem begge? Jep – præcis sådan fungerer Trailmaps standardkort. Det kombinerer styrkerne fra MML, LIPAS-databasen og andre finske kortdata med OSM's stikort. En finsk app har altså sine fordele.

Billedparret fra Hallila fortæller hele historien med ét billede. Stedet i Trailmap: https://web.trailmap.fi/#14.84/61.46105/23.81383

Trailmaps standardkort, i Hallila er der flotte stier og mange af dem

MML's terrænkort, undskyld, hvem har taget alle Hallilas stier?