kort

---

Et bredt udvalg af kort, som brugeren oven i købet selv kan udvide, er en af Trailmap-appens centrale funktioner. Hvorfor er der brug for mange kort, når så mange sports- og friluftsapps klarer sig med ét eneste? Grunden til det brede udvalg er ganske enkelt, at det perfekte kort, ét kort til alt, endnu ikke er opfundet, og næppe nogensinde bliver det.

Ved at bruge forskellige kort og kombinationer af dem kan du gøre både ruteplanlægningen og færden i terrænet lettere. Det kræver dog lidt forarbejde at sætte sig ind i kortenes verden. I denne artikel gennemgår vi forskellige korttyper og kombinationer af dem, og vi fortæller med eksempler, hvilke situationer de passer til. I dag får du størstedelen af de nyttige kombinationer direkte fra Trailmaps menu Kortindstillinger med et par tryk, altså uden selv at skulle bygge kortene. Til sidst i artiklen er der dog også en vejledning i, hvordan du selv kan oprette, kopiere og redigere dine egne rasterkort. Den færdighed har du brug for, hvis du vil hente specialdata ind i appen, som ikke findes der i forvejen.

De forskellige korttyper

Kortets opgave er i forenklet form at vise stedbunden information om den herskende "virkelighed": overordnet information som hvor vandløb, bygninger og veje ligger, information på mellemniveau som hvor stier, bakker og moser er, og detaljeret information som hvordan en vej er belagt, hvad hastighedsgrænsen er, hvor ujævn en sti er, hvor mange mennesker der færdes på en bestemt sti osv.

Den, der laver kortet, må altid træffe valg om, hvilken information kortet viser, for det er umuligt at få alt med på én gang i læsbar form. Den udfordring har for det første ført til en overordnet opdeling af kort i basiskort og overlays:

• Basiskort ("base"): Basiskortets opgave er at give et overblik, som mindst dækker den "overordnede information", der er beskrevet ovenfor. Et meget enkelt basiskort som Finlands landmålingsstyrelses (MML) Baggrundskort er typisk beregnet til at blive brugt sammen med et eller flere overlays. Et basiskort kan også være betydeligt mere dækkende og endda indeholde detaljeret information, men så bliver informationsmængden på kortet og dermed læsbarheden udfordringen. Et eksempel på et kort med informationsrigdom på mellemniveau er MML Terrænkort, og på et meget rigt kort Trailmaps eget vektorkort.
• Overlays ("overlay"): Overlays er typisk specialiseret i at vise én bestemt type information. Gode eksempler er de forskellige kortlag i det nationale Digiroad: vejbelægning, hastighedsgrænser, trafikmængder, funktionel klasse osv. Et overlay bruges sjældent alene, men vises oven på et basiskort.

Det næste valg for kortproducenten er at beslutte, hvordan informationen skal visualiseres. Den mest almindelige måde er at bruge forskellige abstrakte korttegn til at beskrive forskellige typer information. Korttegnene varierer typisk en smule fra kort til kort, så det er en god idé at sætte sig ind i kortets signaturforklaring for at forstå, hvordan netop dit kort fremstiller tingene (i Trailmap åbner du signaturforklaringen via valget "Signaturforklaring" i Kortindstillinger eller via kortets info-knap). I stedet for korttegn kan man også bruge billeder, for eksempel de såkaldte ortokort med bearbejdede luft- og satellitbilleder. Derudover er det muligt at bruge en meget forenklet grafisk fremstilling: terrænskygge viser for eksempel terrænformerne ved at skygge skråninger og lavninger efter en fastlagt solretning, og Stravas heatmap viser med farver og stregtykkelse, hvor meget Stravas brugere har færdedes på forskellige spor i terrænet (veje og stier).

Den tredje opdeling af kort følger kortdataene, altså hvilken og hvor nøjagtig information kortproducenten har til rådighed. Kortdata er omfattet af ophavsretsloven, og dataene ligger hos forskellige aktører, som ikke er indstillet på at dele dem frit med hinanden. Ofte er det også ret stramt begrænset, om de må kombineres. Trailmap benytter især følgende datakilder:

• Nationale data fra Finlands landmålingsstyrelse og andre aktører (Digiroad): de indeholder den mest dækkende og opdaterede beskrivelse på det generelle niveau og af det byggede miljø. Til gengæld er den største svaghed en svag dækning af skovstier og til dels også skovveje og traktorspor, og der findes ingen information om skovstiernes tilstand ("teknisk sværhedsgrad", altså sten, rødder og ujævnheder).
• OpenStreetMap-fællesskabskortet (OSM) er et globalt kortdatasæt, grundlagt i Storbritannien i 2004, som oprindeligt hovedsagelig blev indsamlet af frivillige bidragydere ("kortlæggere"). I dag er også talrige kortlægningshold fra store virksomheder (f.eks. Meta, Apple, Amazon, Microsoft) med. Kortet bygger altså på crowdsourcing og er et forrygende eksempel på, hvad der er muligt, når der bare er kortlæggere nok. OSM's ubetingede fordel er, at hvem som helst forholdsvis frit kan supplere kortdataene med hvilken som helst information. Til gengæld er den ensartede kvalitet en udfordring.
• LIPAS er en landsdækkende database over idrætsanlæg, som drives af Jyväskylä Universitet. Derfra bruger Trailmap blandt andet officielle frilufts- og vandreruter samt friluftssteder (shelters, bålpladser, udsigtspunkter og lignende "POI"-punkter).
• "Andre kortdata": det er en stor kategori af forskellige specialiserede datasæt, som kan kobles til Trailmap. De er altså ikke en fast og indarbejdet del af Trailmap. Et eksempel kunne være heatmaps fra Strava (en fællesskabsbaseret sportsapp med oprindelse i USA), som giver et yderst interessant indblik i, hvor udøvere af forskellige sportsgrene færdes.

Trailmaps egne kort (Trailmap- og MML-vektorkortene, som du kan læse mere om længere nede) er faktisk allerede på forhånd kombinationer af flere af de ovennævnte datakilder: samme kort indeholder for eksempel OSM-stier, MML's terrænformer og LIPAS-friluftssteder. Det er en stor forskel i forhold til den ældre fremgangsmåde, hvor hvert kort typisk var et "rasterbillede" af ét datasæt, og hvor man selv skulle lægge de forskellige datasæt oven på hinanden.

OSM-stikortet

I mountainbike har den evige udfordring været "hvor er stierne, og hvordan er de at køre på, altså den tekniske sværhedsgrad". For at løse det satte Antti Nissinen i 2013 en OSM-baseret stikortlægning i gang i Tampere. Behovet opstod, fordi stidækningen på MML's terrænkort mange steder er meget svag, og fordi kortet stort set intet fortæller om, hvor kørbare stierne er: på terrænkortet er en jævn nålesti og en "rodsti" fuld af rødder og sten beskrevet med ét og samme korttegn. Anttis idé var med mountainbikefolkets kræfter at kortlægge nærområdets stier i OSM, sådan at der i det mindste præcist blev beskrevet, hvor stien går, hvor bred den er, hvor kørbar den er, og om den eventuelt er blød eller mudret i bunden, eller om den gror til om sommeren.

Kortlægningen begyndte i Tampere-området, men bredte sig i årenes løb til hele Finland. Trailmap-appen blev til på grundlag af stikortlægningen: målet var både at støtte kortlæggernes arbejde og at gøre det let at udnytte de kortdata, der opstod, i stor stil. Derfor står OSM-kortdataene centralt i Trailmap: Trailmaps egne kort bygger hovedsagelig på dem, og ruteplanlægningsfunktionen hviler helt og holdent på OSM. Trailmap indeholder også særlige funktioner til støtte for kortlæggerne, som gør det lettere at udvide og vedligeholde OSM.

Resultatet er usædvanligt, også i international sammenligning: i Finland er der allerede kortlagt over 31.000 km stier i OSM og klassificeret efter teknisk sværhedsgrad (den såkaldte mtb:scale). Det gør Finland til et af de lande i hele Europa med den bedste dækning af mountainbikestier. I praksis er kun Italien en anelse foran Finland. Det er udelukkende frivillige kortlæggeres værk og en helt vanvittig præstation. Det er netop disse data, der gør Trailmaps stier så dækkende, og derfor viser for eksempel Trailmaps eget vektorkort mange steder tydeligt flere og mere præcise stioplysninger end traditionelle terrænkort.

Kortenes pålidelighed og nøjagtighed

En af de vigtigste ting ved kort er at forstå, at intet kort er, eller kan være, en perfekt beskrivelse af virkeligheden. Mange brugere af apps går ud fra, at kortet er en slags fejlfri "sandhed" om terrænet, men sådan forholder det sig desværre ikke med noget kort. Et kort er altid en forenkling, som nogen har lavet, indsamlet fra et bestemt datasæt på et bestemt tidspunkt og med bestemte metoder, og der er altid plads til mangler, forældet information og direkte fejl.

Der er mange kilder til fejl. Terrænet ændrer sig hele tiden: stier opstår og gror til, veje bliver bygget og lukket, broer forsvinder i storme. Datasættene opdateres i forskelligt tempo, så det samme objekt kan se forskelligt ud på forskellige kort. Kortet generaliserer også altid: en lille sti kan på kortet gå et lidt andet sted end i terrænet, og korttegnet beskriver kun groft, hvad der i virkeligheden findes derude. For OSM er det særlige, at dataene er crowdsourcede. Langt størstedelen af informationen er meget god, men kvaliteten varierer fra område til område afhængigt af, hvor aktive kortlæggerne har været der, og på et enkelt sted kan der også være gammel eller fejlagtig information.

Tommelfingerreglen i praksis er altså: brug kortene som hjælpemiddel og som støtte til planlægningen, men stol ikke blindt på ét enkelt kort. Når du færdes i terræn, du ikke kender, er det en god idé at sammenligne flere kort og datasæt, bruge din sunde fornuft og om nødvendigt være forberedt på, at ruten alligevel ikke går, som kortet lovede. Det samme gælder heatmaps og andre "tipdata". De fortæller, hvor andre har færdedes, ikke om ruten er farbar lige nu. Trailmaps advarsler og overfladeoplysninger i ruteplanlægningen hjælper med det, men den endelige vurdering i terrænet er altid den enkeltes egen opgave.

Trailmaps vektorkort

Trailmaps standardkort er Trailmaps eget vektorkort. Det er bygget særligt til færden på stier og småveje og samler flere datasæt i ét kort: OSM's dækkende vej- og stinet, MML's præcise terrænformer (højdekurver og terrænskygge) samt LIPAS-friluftssteder. Tidligere skulle en tilsvarende visning sættes sammen af flere separate rasterkort (blandt andet det gamle "3D MTB"-kort). I dag er alt dette klar i ét vektorkort, som oven i købet er skarpt på alle zoomniveauer, og hvis udseende kan finjusteres på mange måder.

Trailmaps vektorkort: dækkende stinet, stier farvelagt efter teknisk sværhedsgrad og terrænformer i samme kort

Vektorkortets store fordel er klassificeringen af OSM-stier efter "teknisk sværhedsgrad" ved hjælp af farver. Den tekniske sværhedsgrad fortæller, hvor besværlige stierne er at køre på mountainbike, og samtidig også at løbe på for trailløberen eller gå på for den, der er ude at vandre. På kortet kan du også nemt skelne våde partier, vejenes overflader og terrænets former. Når MML's terrænskygge oven i købet kommer til, træder højdeforskellene direkte frem på kortet, også for dem, der ikke er vant til at læse rene højdekurver.

Trailmap tilbyder også vektorkortet i en MML-stil ("MMLv2"), som ser mere ud som et traditionelt finsk terrænkort, men alligevel benytter OSM's stier og andre vektordata. På den måde får du et visuelt mere traditionelt kort uden at miste OSM's stidækning. Nedenfor til venstre Trailmap-stilen og til højre den mere traditionelle MML-agtige visning af det samme terræn.

Trailmap-vektorkort (https://storage.googleapis.com/trailmapv2.appspot.com/til%20venstre?GoogleAccessId=firebase-adminsdk-e34s5%40trailmapv2.iam.gserviceaccount.com&Expires=16447010400&Signature=jpagFWW1BGI52f00H5XMxerhK3NbLJj0ZVrlaRilN6HzQf72YAXiRQDAFXsj6peynjd98AgHAhV6ZJWZw63n1WxYo6Evra8a8a3cpUH8f0SceTS7YhKs52BvHVjNwyaZRRUN6QTnXaFGPy95pwSqwC4ZvA9c%2FaakILv0urw0eMIoLi8T18Vfm5Vj9RoMi05Ezn4VsQJBf9L1P3exFc2JpHPyB4IOg52axh7iwqWNBcD1lw%2BC%2BY5EDdvBDXtBslhL%2FmarzXHnVajtsIyVUn3wttXI%2BTEuokmOYe7kXaeBW%2BxzCXVu1tL8wqY60nXL9%2FNASgmeYYtMuSci9i%2BMFQCVYA%3D%3D) og MML-stil kort (til højre) af det samme terræn

Hvis du vil have et helt traditionelt terrænkort i rasterform (f.eks. MML Terrænkort som det er) eller et andet rasterkort, kan det også lade sig gøre ved at vælge "Andet" som kortets stil. Mere om det i afsnittene Kortindstillinger og Egne kort.

Valg af basiskort: Standard, Luft og Baggrund

Til vektorkortet kan du vælge tre forskellige bunde, som du finder under valget "Bund" i Kortindstillinger:

• Standard: det normale, informationsrige vektorkort med alle detaljer. Det er det bedste oversigtskort til de fleste situationer.
• Luft: luftfoto (orto-, altså satellitbillede) som bund, hvorpå OSM's veje og stier tegnes. Det svarer til den tidligere populære kombination "ortofoto + stier", men nu får du den med ét tryk. På luftfotoet ser du terrænet, "som det virkelig ser ud", og du får øje på detaljer, som normalt ikke bliver markeret på kort, og de påtegnede spor i terrænet fortæller, hvor man kan komme frem.
• Baggrund: et forenklet, let basiskort. Det passer godt, når du vil have en rolig baggrund til for eksempel at se på rutelinjen eller overlays.

Luft-bund: OSM-veje og -stier tegnet oven på ortofotoet gør det lettere at aflæse terrænet

Sportsspecifikke varianter

Der findes et par varianter af Trailmaps vektorkort, som fremhæver forskellige ting alt efter, hvad du er i gang med. Det nemmeste er at bruge profilerne øverst i Kortindstillinger (MTB, Gravel, Gang, Vinter), som med det samme vælger den variantkombination, der passer til sportsgrenen:

• MTB: fremhæver stierne og deres tekniske sværhedsgrad. Bedst til mountainbike og til at udforske stier.
• Gravel: fremhæver vejene og deres overflade (grus vs. asfalt), så nettet af grus- og småveje træder tydeligt frem. Fremragende til ruteplanlægning inden for gravel-, tur- og landevejscykling.
• Gang: en mere forenklet visning med vægt på friluftsliv og vandring. Kortets primære data stammer fra MML's terrænkort, suppleret med stioplysninger fra OSM.
• Vinter: viser langrendsspor og vedligeholdte vinterruter. Passer til langrend og anden vinterfærdsel.

Gravel-varianten fremhæver vejene og deres overflade, så grusvejene træder tydeligt frem

Profilerne er samtidig "hukommelsespladser": når du ændrer kortindstillinger, mens en profil er valgt, gemmes indstillingerne til netop den profil. På den måde får du dine egne færdige indstillinger til forskellige sportsgrene eller situationer, og du kan skifte hurtigt mellem dem. Profilen "Egen" kan du bygge helt, som du vil have den, og med knappen "Gendan profilens standardindstillinger" kommer du tilbage til udgangspunktet.

Overlays og specialkort

Når du vil have en helt anderledes eller specialiseret visning, kan du bruge overlays oven på det valgte basiskort. Du får et overlay frem via valget "Overlays" i Kortindstillinger, og du kan også bruge flere overlays på én gang. Ved at justere gennemsigtigheden får du basiskortet eller de andre lag bedre frem under overlayet.

Gode eksempler på overlays er kortlagene fra Digiroad, for eksempel "Belagt vej" og "Hastighedsgrænse". De giver et hurtigt overblik over det almindelige vejnet: hvilke veje er grus, hvilke er asfalt, og med hvilke hastighedsgrænser. Dem kan du opsøge eller undgå, når du planlægger en rute, og de veje, der ikke findes i Digiroad, er som regel mindre og mere fredelige (deres tilstand kan dog variere).

Digiroad-overlay oven på basiskortet: de større veje, der egner sig til planlægning af en gravel-rute, træder frem

Heatmaps er et andet nyttigt specialkort. Et heatmap dannes ud fra folks ruter (GPS-spor fra sportsure, cykelcomputere og mobiltelefoner), sådan at kortet viser de spor i terrænet, hvor der færdes mange, som "varme", og dem, hvor der færdes færre, i en blegere farve. Hvis et spor slet ikke har nogen farve, betyder det ikke, at der aldrig kommer nogen, men i hvert fald er det ikke populært blandt aktive udøvere, der optager deres ture. Trailmap har ikke sit eget heatmap (dataene er ikke offentlige), men for eksempel Stravas heatmaps kan du få frem som overlay via "eget kort". Se vejledningen. Bemærk, at heatmaps normalt ikke skelner mellem årstider, så både sommer- og vinterspor er med (et vinterspor kan for eksempel gå tværs over en mose), så heatmap-spor bør også bruges med omtanke.

Strava HD-heatmap oven på kortet: du ser med det samme, hvilke spor der er de mest populære

Tip: tidligere skulle mange velfungerende kombinationer bygges selv ved at kopiere og justere kort (f.eks. bare stierne oven på ortofotoet). Med det nuværende vektorkort får du en stor del af dem direkte fra Kortindstillinger: vælg "Luft"-bunden med stier, skift til gravel-varianten for at se vejenes overflader, eller slå Digiroad- eller Strava-overlayet til. Egne kort har du hovedsagelig brug for, når du vil hente data ind i appen, som ikke findes der i forvejen.

Kortindstillinger

Med "kort"-knappen øverst til venstre i kortvisningen åbner du menuen Kortindstillinger, hvor du styrer alt det, der vises på kortet. (Denne menu erstatter den ældre versions kortlister under "bunke"-knappen.)

Menuen Kortindstillinger

Øverst i menuen finder du profilerne (MTB, Gravel, Gang, Vinter, Andet, Egen), som du med det samme skifter til de kortindstillinger med, der passer til sportsgrenen. Under dem finder du blandt andet følgende indstillinger:

• Bund: valg af basiskort - Standard, Luft (ortofoto) eller Baggrund (forenklet). I rasterkorttilstand ("Andet"-stilen) vælger du hermed selve raster-basiskortet.
• Overlays: et eller flere kortlag oven på basiskortet. Der følger et par overlays med appen, og du får flere med funktionen "Egne kort" (beskrevet længere nede).
• Ejendomsgrænser: visning af ejendomsgrænser på kortet (Finland).
• Dybdekurver: dybdeoplysninger om vandområder på kortet (Finland, Plus-funktion).
• Signaturforklaring: åbner signaturforklaringen for de valgte kortlag. Bemærk, at billederne til signaturforklaringen ofte er store og kan kræve, at du ruller.
• Ruter: viser officielle ruter fra OpenStreetMap og LIPAS-databasen på kortet.
• Steder (POI): viser stedkategorier fra OSM og LIPAS-databasen (f.eks. shelters, bålpladser, udsigtspunkter).
• Billeder: viser brugernes offentliggjorte billeder fra stier og veje på kortet.
• Høj kontrast: en mere letlæselig udgave af kortet, der passer til skarpt solskin og en lille skærm.
• Farvetone: forstærkning af Trailmap-kortets lysstyrke og kontrast (Standard / PLUS / SUPER).
• Kortelementer: vælg mere præcist, hvilke detaljer der vises på kortet, og hvordan.
• Genvejsknapper: læg genvejsknapper i kanten af kortet, så du hurtigere kan foretage nogle af valgene (de samme valg findes altid også i denne menu).

Med knappen "Gendan profilens standardindstillinger" nederst får du den valgte profils indstillinger tilbage til udgangspunktet.

Du kan også vælge MML-vektorkortet eller muligheden "Andet" som kortets stil, hvormed du slår de traditionelle rasterkort til. Med Trailmap-stilen har du desuden forskellige varianter til rådighed (blandt andet de sportsspecifikke fremhævninger og "vinter"-varianten til langrendsspor og vedligeholdte stier).

Kortvisningens knapper og tastaturgenveje

Kortet spiller hovedrollen i Trailmaps brugerflade: startvisningen er en kortvisning, der fylder hele skærmen. De vigtigste knapper på kortet:

• Øverst til venstre: "kort"-knappen (Kortindstillinger) og genvejen til det traditionelle terrænkort. Under dem finder du den midlertidige skjulning af spor (sporene slettes ikke, de bliver blot skjult), som lader dig se, hvad der ligger under sporet på kortet.
• Øverst til højre: zoom og fuldskærmsvisning, stedsøgning, signaturforklaring (info-knappen), lokalisering af din egen position samt knappen til 3D-terrænkortet, som vipper kortet om til en tredimensionel terrænmodel (Plus-funktion).
• Landevalg: når der er flere lande på kortet, tilbyder appen landevalgsknapper (f.eks. Finland, Sverige, Global), som du skifter de aktive kort og funktioner med.
• Kontekstmenu: med højre musetast (eller ved at holde fingeren nede på kortet på en touch-enhed) får du en menu frem ved markøren, hvor du blandt andet kan se detaljer fra OSM-kortet, stedets koordinater og Google Street View, eller hvor du kan tilføje dit eget sted.

Når der er mange lag slået til i kortvisningen, har du praktiske tastaturgenveje til rådighed på computeren:

• Mellemrum ("space") skjuler rutelinjerne et øjeblik og dæmper hovedkortlaget - det hjælper, når du kigger på overlays (f.eks. Digiroads "Belagt vej").
• "1" skjuler alle spor et øjeblik, og "2" skjuler alle andre spor end din egen rute - sådan får du hurtigt et kig på, hvad der ligger under sporene.
• Esc ("Escape") dæmper overlays et øjeblik - praktisk med kraftige overlays (f.eks. Digiroad eller Stravas heatmap), som ellers dækker basiskortet.
• "3" gør det samme som Esc, men gentagne tryk skjuler og gendanner overlays på skift.
• "S" åbner og lukker Google Street View-visningen ved markøren.

Egne kort

Der følger et godt udvalg af kort og overlays med Trailmap, men du kan også hente dine egne rasterkort ind i appen - for eksempel et specialdatasæt eller et udenlandsk terrænkort. Dem styrer du via menuen "Kort" i navigationslinjen (blandt andet "Egne rasterkort"). Egne kort kan bruges som basiskort i stilen "Andet" eller som overlays i alle stilarter.

Funktionen "Kort" åbner en liste over både appens færdige kort og dine egne. Med "..."-knappen til højre for hvert kort kan du kopiere, redigere eller (hvis det er dit eget kort) slette kortet. Et nyt kort tilføjer du med knappen "+ Tilføj kort" i bunden af listen. Nemmest kommer du i gang ved at kopiere et færdigt kort og redigere det, for så kan du se, hvilken information kortlaget er bygget op af.

Trailmap understøtter et par forskellige typer kortkilder:

• XYZ: den traditionelle "Google Maps"- / "Web Slippy Map"-agtige kortkilde.
• WMS: en standard, som blandt andre Finlands landmålingsstyrelse og Digiroad understøtter bredt.
• WMTS: i praksis en variant, som ofte kan bruges i XYZ-form.

Kortets URL kræver brug af såkaldte variabler, der udpeger den kortflise, der skal hentes: {z} er zoomniveauet, {x} er x-koordinaten og {y} er y-koordinaten. Derudover kan du bruge variablen {s}, som erstattes med bogstavet a, b eller c (en primitiv belastningsfordeling, som nogle servere stadig bruger). I andre apps kan disse variabler have en anden form, så vær opmærksom, hvis du kopierer en URL fra et andet sted: nogle gange er {z} skrevet {zoom}, og {s} er {switch:a,b,c}. Der må ikke være andre URL-skabeloner med.

Eksempler på kortkilder:

1. OpenStreetMap (XYZ): https://tile.openstreetmap.org/{z}/{x}/{y}.png
2. Digiroad (WMS): URL https://avoinapi.vaylapilvi.fi/vaylatiedot/digiroad/ows, "Lagets navn" dr_liikennemaara, "Lagets stil" dr_liikennemaara
3. MML Terrænkort (WMTS, men vælg XYZ som type): https://avoin-karttakuva.maanmittauslaitos.fi/avoin/wmts/1.0.0/maastokartta/default/WGS84_Pseudo-Mercator/{z}/{y}/{x}.png?api-key=(din egen API-nøgle fra MML's OmaTili-side)

Skemaets øvrige værdier har du sjældnere brug for, og hvis du får brug for dem, findes informationen som regel i fliseserverens dokumentation. To nyttige er dog "Max zoom" (hvor langt kortet må zoomes, standardværdien 20 er som regel god) og "Max nativ zoom" (det mest detaljerede zoomniveau, som fliseserveren rent faktisk producerer, typisk 12-18; mere detaljerede niveauer skalerer appen programmatisk).

Trailmap-appens "Egne kort"

Navnet "fliseserver" kommer af, at kortlagene produceres af små billedstumper ("kortfliser"), enten 256x256 eller 512x512 pixels, som hentes ind i kortvisningen, efterhånden som brugeren flytter rundt på kortet. Det sammenhængende kort, du ser på skærmen, består altså af disse stumper, der føjer sig sømløst sammen. At definere egne kort kræver, at du sætter dig lidt ind i, hvordan fliseservere fungerer - du kan få hjælp i Trailmap-fællesskabet, hvis det driller.

Kort til Garmin

Ud over Trailmap-appen kan visse kortlag også hentes ned på nogle Garmin-sportsure og -cykelcomputere. Der er mere information om dem i denne artikel.