Er Trailmaps kort og ruteplanlægning et vigtigt værktøj for dig på ture og udflugter i naturen? Ligger Trailmaps mission "at inspirere folk til at komme ud og bevæge sig i naturen" også dit hjerte nær? Hvis du vil støtte Trailmaps udvikling, så er der i dette indlæg noget konkret og noget baggrund.

Der er to kritisk vigtige faktorer for Trailmaps udvikling: 1) OpenStreetMap-kortlægningen og 2) Trailmaps Plus-abonnenter.

OpenStreetMap-kortlægningen (OSM) er fundamentet for, at Trailmaps vigtigste kort og ruteautomatik fungerer godt og så bredt som muligt rundt om i Finland. OSM-kortlægningen understøtter bredt alle apps, der bruger OSM, ikke kun Trailmap, og derfor er det at støtte kortlægningen en mulighed for at gøre en forskel for rigtig mange friluftsfolk og udøvere af udendørs motion.

Takket være de seneste 10 års OSM-stikortlægning er situationen i Finland allerede ganske god; især i kortlægningen OG klassificeringen af stier til mountainbike er vi allerede næsten europamestre (i Finland er over 24000 km stier kortlagt, kun Italien er foran med over 30000 km). Men der er stadig rigeligt med muligheder for at forbedre kortet, både hvad angår stier og mindre veje, især skovveje.

Hvem som helst kan bidrage til OSM-kortet: det kræver en times tid eller to med at læse vejledninger & øve sig, og derefter kan man i ganske små doser, nogle få minutters kortlægning efter turen, forbedre kortet. Læs dette for at komme i gang: Vejledning til kortlægning.

Den anden kritiske faktor er Trailmaps Plus-abonnenter, altså de aktive brugere af appen, som betaler for at bruge den. Disse brugere gør det muligt for Trailmap at fortsætte og udvikle sig, både for dem selv og for de brugere, der ikke betaler for at bruge Trailmap. Dette område er kun lige begyndt sin rejse; du kan læse mere om baggrunden i et tidligere blogindlæg.

At tegne et Plus-abonnement er den direkte og vigtigste støtte til Trailmap. Ud over det er den "indirekte" støtte værdifuld: at hjælpe nye brugere med at finde OSM-stikortet & Trailmap, at støtte de nuværende brugere i brugen af appen og at give feedback til appens udvikling.

Nedenfor lidt dybere baggrund om emnet, altså om Trailmaps såkaldte freemium-model.

Betalt eller gratis?

Spørgsmålet "gratis eller betalt" er ikke altid let at forstå, når det gælder digitale tjenester & apps, så lad os først folde det lidt ud:

Hvis du går på en hyggelig café i centrum, køber kaffe og tilbringer tid på caféen, så undrer du dig ikke over, hvorfor du skal betale for det. Der er heller ikke mange, der undrer sig over, hvorfor kaffen koster flere euro, selvom postevand og kaffebønner umuligt kan koste så meget. Det er indlysende, at cafeens ejer ikke kan drive stedet, hvis kundernes betalinger ikke dækker bl.a. husleje, personaleomkostninger, materialeomkostninger osv.

Mange tjenester på internettet og apps i app-butikken er "gratis", og derfor er de fleste brugere vant til en anden norm end ved ovennævnte café: at betale er blevet "undtagelsen" i den digitale verden. På internettet gælder der dog på tjenesteudbyderens side de samme lovmæssigheder som ved caféen: husleje (cloud-tjenester & værktøjer) og personaleomkostninger (arbejdstimer) skal på en eller anden måde kunne dækkes, ellers fortsætter driften ikke, endsige udvikler sig.

Aktivitet i det små kan naturligvis godt tilbydes gratis, f.eks. den slags hobbyprojekter, hvor arbejdsmængden og udgifterne er små nok til, at udvikleren kan bære dem alene – i det mindste indtil den største begejstring visner, og med den lukker mange af den slags projekter. Open source-projekter er en anden model, som passer til bestemte typer projekter.

"Gratis" langsigtet aktivitet på internettet bygger som regel på følgende modeller:

• Forretningsmodellen bygger på reklamer, dvs. på at sælge brugerens opmærksomhed til annoncører og på at indsamle præcise oplysninger om brugeren, så målrettet annoncering er mulig (kun målrettet annoncering giver ordentligt afkast)
• Forretningsmodellen kan også bygge på en anden model, hvor en anden part end brugeren betaler, f.eks. på markedspladser som Amazon, hvor varens sælger betaler en kommission til markedspladsen, eller hvor de data, brugerne producerer, kan pakkes og sælges videre; f.eks. fungerer Strava delvis sådan.
• Den såkaldte freemium-model, som også det nye Trailmap bruger, tilbyder tjenesten både gratis og betalt – det behandler vi lidt nærmere nedenfor

For Trailmaps vedkommende er der valgt en linje, hvor man ikke roder brugerens oplevelse og brugerfladen til med reklamer og heller ikke indsamler nogen data fra brugerne til at sælge videre. Dermed er brugernes betalinger for tjenesten den eneste tilbageværende mulighed for at finansiere driften.

Freemium-modellen passer særligt godt til Trailmap, fordi den muliggør to ting på én gang: at tilbyde tjenesten (gratis) til en stor flok brugere og at finansiere tjenesten. Sådan kan Trailmaps mission føres ud i livet, samtidig med at driftens fortsættelse sikres ved hjælp af finansieringen.

Freemium-modellen - hvordan den virker

Freemium-modellen er en af de mest almindelige modeller i betalte tjenester, om end der findes mange forskellige variationer af den. Grundtanken er enkel:

• Gratis brug ("free") er mulig op til en vis grænse: funktioner, brugsomfang, prøveperiode el.lign.
• At bruge den fulde tjeneste ("premium") koster penge

Freemium-modellens to sider

Den gratis brug fungerer som markedsføringsredskab: den bringer brugere til appen, det er let for brugerne at tage appen i brug og prøve, hvad de kan få ud af den. For nogle er nytten så betydelig, at de begynder at betale for tjenesten. Det væsentlige er at forstå to ting:

• Gratis brug fungerer kun, hvis et tilstrækkeligt antal brugere tegner et betalt abonnement. Gratis brug behandles i freemium-modellen som en "markedsføringsomkostning", dvs. i stedet for betalt annoncering bruges de samme penge på at tilbyde gratis brug.
• Hvad angår den betalte brug, er det væsentligt, at en tilstrækkelig andel af brugerne betaler (typisk 5 % - 25 % afhængigt af markedets størrelse), og at omfanget af den nytte ("værdi"), brugerne får, kobles sammen med at betale for tjenesten. Altså er den bærende tanke ikke, at "nogle funktioner koster penge", men at brugerens nytte og udviklerens nytte følges ad. Hvad betalingen så afgøres ud fra (funktioner, brugsomfang el.lign.), er app-specifikt, og en velfungerende måde må ofte findes ved at prøve sig frem (fordi den værdi, brugerne får, desværre ikke kan måles direkte og bindes til betalingen).

Trailmaps freemium-model

Den betalte del af Trailmaps freemium-model, altså "Plus-abonnementet", bygger i øjeblikket på funktioner: egne ruter, spor, kort får man adgang til uden begrænsninger ved at tegne et abonnement. Fremover vil en del af mobilappens og kortflisernes funktioner også kræve et abonnement.

Der er begyndt at samle sig Plus-abonnenter nu med sommersæsonen, og dermed er der også begyndt at komme erfaringer med modellen. Tak til alle abonnenter – jeres støtte er vigtig, både direkte til at dække udgifterne og også til at styrke troen på, at vi er på rette spor med udviklingen af appen, og at de lange dage ved drejebænken ikke har været spildt!

Abonnenternes andel af alle brugere er stadig meget lav, anslået lidt over ét procentpoint (1-2 %), men den kan også være under 1 % (det samlede antal brugere er ikke helt let at måle med GDPR og andre love). At nå en stabil situation, altså balance mellem omkostninger og indtægter, kræver derfor stadig en betydelig udvikling, både i antallet af alle brugere og i abonnenternes procentuelle andel.

Antallet af brugere vokser langsomt, og der kan de nuværende brugere være en hjælp; nedenfor i næste afsnit et par mulige måder. Markedets størrelse i Finland er dog begrænset for sådan en app, og derfor er det også nødvendigt at få abonnenternes andel af alle brugere til at vokse. Heldigvis er udgangspunktet for abonnenternes andel ganske lavt, så selv en mindre vækst i antal giver en større procentuel vækst.

Lige nu overvejer jeg at finde de metoder, der kan få antallet af Plus-abonnenter til at vokse – helst på en sådan måde, at samtidig med at flere aktive brugere (som har betydelig gavn af appen) tegner et abonnement, ville ændringerne for de brugere af den gratis version, der sjældent bruger appen, være små.

I Plus-pakkens årsabonnement er månedsprisen 3 € – altså et beløb svarende til f.eks. en bolle spist på turen eller en fjerdedel af en almindelig Kotipizza – så meget værdi skal appen altså mindst kunne producere for en aktiv bruger. Jeg tror på, at det er muligt at lykkes med det mål, når vi taler om appens mest aktive brugere.

Andre måder at støtte Trailmap på

Nedenfor er listet andre måder, hvorpå man kan støtte Trailmap:

• Ved at markedsføre Trailmap til andre brugere, f.eks. på sociale medier. Der er mange, der færdes i naturen, som ikke har hørt om OSM-stikortet eller om Trailmap. Ved at fortælle dem, at der findes noget bedre end MML's terrænkort, gør du både dem, OSM-stikortlæggerne og Trailmap en tjeneste.
• At støtte andre brugere i Facebooks forskellige grupper inkl. "Trailmap Suomi" med tips og svar på spørgsmål om Trailmap. Det hjælper brugerne med at få mere ud af appen.
• At sende feedback og idéer direkte til mig på support@trailmap.fi eller til "Trailmap Suomi"-gruppen. Ligeledes er det værd at sende en mail med det samme om eventuelle fejlsituationer. Det hjælper alt sammen udviklingen af appen.