kortlægning
OSM id-editoren, som kortet redigeres med
Kortdataene til de kort i Trailmap, der egner sig bedst til at finde stier og navigere på dem (f.eks. "MTB-kortet"), stammer fra OpenStreetMap-fællesskabskortets (OSM) database, som er "tegnet" (= kortlagt) af entusiaster som frivilligt arbejde. Selvom et kort skabt som "frivilligt arbejde" ikke lyder særlig seriøst, er OSM blevet så dækkende og nøjagtigt, at det har bredt sig meget vidt ud til brug i nettets forskellige tjenester, og selvom det på gadekort har Google Maps som en stærk direkte konkurrent, har det på stikort ikke en eneste seriøs global konkurrent. I Finland er alternativet MML's terrænkort, men de stier, der er tegnet på dem, er i de fleste områder både forældede og dækker stinettet dårligt sammenlignet med OSM's stier (et eksempel på forskellene i dette indlæg).
OSM-databasen er åben og lige tilgængelig for alle at udnytte, både for kommercielle tjenester som f.eks. Strava, Garmin, Suunto eller Komoot og for gratis tjenester som Trailmap. Det er en markant fordel sammenlignet med nogle andre tjenester, der bygger på fællesskab; f.eks. bygger stikortet Trailforks, som også er populært i Sverige, på stier, som brugerne har kortlagt som frivilligt arbejde, men Trailforks-databasen er kun til rådighed for den pågældende tjeneste, og brugernes arbejde dermed kun til rådighed for virksomheden Trailforks.
I OSM-fællesskabet er der mange meget produktive entusiaster, som længe har sat sig ind i kortlægningens hemmeligheder, og som frugten af deres arbejde er vejnet, vandområder, bygninger osv. — kortets "skeletelementer" — kommet dækkende på kortet. Kortet er dog ikke færdigt endnu, og der er brug for at finde nye kortlæggere til at supplere kortet, især hvad angår de mindre detaljer som stier.
Hver eneste omhyggeligt lavet tilføjelse eller præcisering af kortet er værdifuld. Der er styrke i mængden, og mange bække små gør en stor å. Sådan behøver man ikke at tænke på det at blive kortlægger som et stort spørgsmål og en forpligtelse til noget, der kræver meget tid, før det er til nogen nytte. I praksis er det, der kræves, en omgang på en times tid eller to i starten, så man kommer ind i kortlægningens grundprincipper, og derefter går det på få minutter at tilføje nye stier eller præcisere oplysningerne om allerede eksisterende stier, selv hvis man gør det lige efter turen.
I videoen nedenfor er der et eksempel på, hvordan et GPX-spor fra en tidligere kørt tur, åbnet fra Strava, bruges som hjælp til at tilføje en ny sti i OSM, og udført i normalt tempo tager det knap et par minutter. Meget lidt besvær, når det gøres lige efter turen, mens man endnu har de kørte stiers tekniske sværhedsgrad frisk i erindring. Selv har jeg gjort det til en vane lige efter turen at se efter, om jeg kom til at køre stier, der stadig mangler i OSM eller er uklassificerede, hvis der bare er den mindste mistanke om, at det kunne være tilfældet.
At tilføje en ny sti via Trailmap med OSM's iD-editor
OSM er en omfattende størrelse, og den generelle dokumentation & vejledning til den er ikke ligefrem det letteste. Til stikortlægning behøver man dog kun at studere en lille del af kortlægningen og OSM. Denne tekst og de vejledninger, der er knyttet til den, sigter netop mod at dække den viden, der skal bruges til stikortlægning; sådan undgår man, at en ny kortlægger skal dykke dybt ned i OSM-wikiens afkroge.
OSM er lidt forenklet sagt en omfattende database, hvori alle de kortelementer, der ses på OSM-baserede kort, er beskrevet. OSM-baserede kort kan se meget forskellige ud; f.eks. ser OSM-standardkortet, som er standard på openstreetmap.org, og Trailmaps "MTB-kort" meget forskellige ud. Begge bygger dog på de samme data fra OSM-databasen, men bruger forskellig kortstil. Kortstilen beskriver, hvilke af databasens kortelementer der vises på kortet, og hvordan de tegnes på kortet. MTB-kortets særlige træk er at fremhæve stierne og med anskuelige farver vise deres tekniske sværhedsgrad (= hvor kørbare de er på mountainbike).
OSM-databasens kortelementer er punkter (node), linjer (way) og områder (way, som danner en lukket sløjfe). Hvert element kan man sætte beskrivende tags på (tag), hvoraf der typisk er nogle få obligatoriske, nogle få meget nyttige og så uendeligt mange valgfrie. Med de tags kan man f.eks. definere, at en linje tegnet på kortet er en cykelsti, hvis belægning er asfalt, og som er 3 meter bred, eller man kan med andre tags for eksempel definere, at der er tale om en 1,5 meter bred sti, hvis sværhedsgrad på mountainbike er meget let, altså at man også smidigt kan køre den på en cyclocross-cykel med smallere dæk.
I praksis tilføjer man en ny sti til OSM-databasen ved at tegne den nye sti i en af OSM's alternative karteditorer, som minder om et tegneprogram. Den letteste af dem er OSM's iD-editor, som er standardvalget. Som støtte til tegningen bruges oftest et GPS-spor (i filformatet GPX) optaget på en eller flere tidligere ture. Med GPS-sporet får man tegnet stien det rigtige sted på kortet. Ud over tegningen beskriver man stiens egenskaber m.m. med tags. Til sidst gemmer man den nye sti, og cirka et døgn senere dukker den nye sti op på Trailmaps kort, så alle kan se den.
Trailmap henter om natten en ny OSM-database, som altid indeholder de redigeringer af OSM-databasen, der er lavet inden kl. 21 dagen før, og tegner om morgenen et nyt kort ud fra den, som er tilgængeligt i tjenesten inden ca. kl. 7:30. Den nye sti ses da nok (medmindre browserens cache-problem når at bide).
Hvis den nye sti, du har tegnet, altså heller ikke ses den efterfølgende dag, kan årsagen være browserens cache. Den kan man slå midlertidigt fra, f.eks. i Chrome Menu --> View --> Developer --> Developer Tools og i den øverste liste i det panel, der åbner sig i højre side af browservinduet, Network --> Disable cache. Så får man som regel browseren til at vise den nye sti ved bare at zoome ind og ud på kortet i roligt tempo et par gange frem og tilbage.
En anden måde at løse cache-problemet på er at bruge to forskellige browsere: Bladr først f.eks. med Firefox eller Safari i det område, hvor den nye sti er. Hvis stien ikke ses, så kig på det samme område efter et halvt minuts venten med en anden browser, f.eks. Chrome. Den løsning virker som regel, fordi Trailmap-serveren i mellemtiden efter den første visning når at opdatere de nye såkaldte kortfliser, som så er til rådighed i den anden browser — og i den anden browsers cache burde der heller ikke ligge gamle kortfliser, hvis den ikke har været brugt til at se på det pågældende område inden for det seneste døgn.
Følgende tekst er en fortsættelse af ovenstående og giver trin-for-trin-vejledning i, hvordan man kommer i gang med kortlægning, og hvad man skal være opmærksom på i kortlægningen — læs her >.
Når man først er kommet i gang, har man fremover mest brug for en huskeliste over, hvordan stier beskrives ("tags") i OSM-databasen; vejledning til det i tabelform her >.
Fra trailløbernes synsvinkel ser stierne lidt anderledes ud end fra mountainbikernes; mere om forskellene her >.