integrationer

Vi har alle vores yndlingsture. Det er gode ture, men hvis man kun kører dem, går man glip af en masse. Felt-jagt bryder mønsteret: hele verden deles op i felter, og opgaven er enkel – besøg dem alle. Pludselig er en markvej ti kilometer væk, som du aldrig har kørt på, et mål i sig selv, og din velkendte egn bliver til uudforsket land.

Her kan du læse, hvad felt-jagt (på engelsk tile hunting) går ud på, hvorfor så mange er blevet bidt af det, og hvordan Trailmap hjælper dig med at planlægge ruter til nye felter – nu også med StatsHunters' og Squadrats' felter direkte på kortet.

En felt-jægers kort fra Tampere-området i Finland: de røde felter er besøgt, det grønne område er en sammenhængende "kvadrat", og de grå felter venter stadig på at blive erobret.

Hvorfor blive felt-jæger?

Felt-jagt gør det at gå på opdagelse til et spil, og netop derfor virker det. Her er nogle af grundene til, at så mange er blevet hooked:

• Din egn åbner sig igen. Felterne fører dig steder hen, du ellers aldrig ville komme: ad landsbyvejen, ud ad markvejen bag gården, ned til en strand eller en skov, du ikke anede eksisterede. Mange fortæller, at de først fandt deres nye yndlingsruter i nærområdet, da de begyndte at jagte felter.
• Hver tur har et formål. "Skal jeg ud at køre i dag?" bliver til "hvilke tre felter henter jeg i dag?". Motivationen holder, også når træningsmålene ikke frister.
• Et lille eventyr er altid tæt på. Det kræver hverken udlandsrejse eller berømte ruter – det uudforskede område begynder ofte få kilometer fra din hoveddør.
• Planlægningen er en fornøjelse i sig selv. At bygge en rute, der samler flest mulige nye felter på en fornuftig distance, er et puslespil, som mange nyder næsten lige så meget som selve turen.
• Rejser får et ekstra lag. På sommerhusferien eller weekendturen til en anden landsdel ligger de nye felter lige rundt om hjørnet, og hver tur sætter et varigt aftryk på kortet.

Sporten er også ærligt talt brutal: Når dit kvadrat vokser, er der altid det ene drilske felt ude i kanten – midt i en pløjemark, bag et privat gods eller ude i fjorden. Så venter markveje, skovveje, stier, måske et stykke med cyklen i hånden, eller en tur til fods. Felt-jagt passer derfor bedst til gravel- og mountainbikere, løbere og vandrere – på landevejscyklen løber du hurtigt tør for felter, du kan nå. Og hvis felterne begynder at trække dig hvor som helst hen, så læs også vores tanker om et smartere gravel-spil, der byder på en anden måde at gøre udforskning til et spil på.

Hvad er felt-jagt?

Idéen er enkel. Kortet deles op i et fast gitter – det samme, som webkort bruger til at tegne kortet på skærmen i såkaldte korttiles. Når din optagede tur går igennem et felt, er feltet "besøgt" og bliver farvet på kortet. Målet er at besøge så mange felter som muligt.

Normalt bruges gitteret på zoomniveau 14, hvor hele jorden er delt op i 16.384 × 16.384 felter – i alt omkring 268 millioner. Felterne bliver smallere, jo længere mod nord man kommer: ved ækvator er siden omkring 2,5 km, mens et felt i Danmark er omkring 1,4 km på hver led. Det er en god størrelse – lille nok til, at du kan nå dem alle, og stor nok til, at der er noget at opdage i hvert eneste.

Antallet af felter er ikke det eneste mål. Felt-jægere går typisk efter et par forskellige ting:

• Det samlede antal felter – alle de felter, du nogensinde har været i.
• Største kvadrat (max square) – det største sammenhængende, fuldt besøgte kvadrat, f.eks. 8 × 8 felter. For mange er det selve hovedspillet, for blot ét ubesøgt felt i kanten stopper kvadratet i at vokse.
• Klynge (cluster) – felter, hvor alle fire nabofelter også er besøgt. Den største sammenhængende klynge viser, hvor stort et område af din egn du har "kortlagt".
• Mindre felter – Squadrats har ud over de almindelige felter også otte gange mindre felter på omkring 150 meter, såkaldte squadratinhos, som der er rigeligt af at samle også i dit eget kvarter.

Turene optages som altid med f.eks. en Garmin eller din telefon og sendes via Strava videre til felt-tjenesterne, som tæller dine besøgte felter, kvadrater og klynger.

Gode introduktioner til sporten

Vil du se, hvordan felt-jagt fungerer i praksis, er her nogle gode steder at starte (på engelsk):

• What is tile hunting? (BikeRadar) – en rytters personlige beretning om, hvordan felterne har ændret hans måde at køre på, og hvordan du kommer i gang
• Tile Hunting: How to Get Started (We Love Cycling) – en trin-for-trin-guide til de første felter
• Tile Hunting: Which Platform Is Best for You? (We Love Cycling) – sammenligning af tjenesterne
• Intro to Tile Hunting Series (VeloViewer) – en serie fra tjenesten, der startede det hele
• VeloViewer Explorer Score & Max Square – felt-mekanikken forklaret af ophavsmanden
• Life in squares (Cycling Weekly) – hvorfor felt-spil er så vanedannende
• RideEveryTile – rekorder og statistik

Felt-tjenesterne kort fortalt

Felterne samles ikke i Trailmap, men i separate tjenester, der læser dine ture fra Strava. De mest populære er:

• StatsHunters – gratis. Ud over felter er der masser af statistik, præstationer og heatmaps. En browserudvidelse til Chrome og Firefox viser felterne på ruteplanlæggernes kort.
• Squadrats – moderne og nem at komme i gang med: hele din Strava-historik synkroniseres med ét klik, og de grundlæggende funktioner er gratis. Ud over de almindelige felter er der de mindre squadratinhos.
• VeloViewer – den oprindelige tjeneste med den mest omfattende analyse. Til felt-jagt kræver den betalingsversionen.

Som nybegynder er Squadrats eller StatsHunters et godt valg – begge fungerer nu direkte sammen med Trailmap.

Felterne på Trailmaps kort

Det vigtigste arbejde i felt-jagt er ruteplanlægningen: Hvor går den vej eller sti, der faktisk fører ind i det ene manglende felt? Eller skal cyklen trækkes et kort stykke? Til det skal du have to ting på samme kort – dine egne felter og et godt terrænkort, der også viser markveje, skovveje, stier og hvor godt de kan køres. Trailmap samler de to.

Trailmap understøtter nu de to mest populære felt-tjenester:

• StatsHunters – webversionen (fra 1.23.13) understøtter StatsHunters' browserudvidelser til Chrome og Firefox, så dine felter tegnes på Trailmaps kort, mens du planlægger ruten.
• Squadrats – understøttes i både webversionen og mobilappen.

I venstre side af kortet er der desuden en ny genvejsknap, som skjuler felterne et øjeblik og viser dem igen.

StatsHunters (web)

1. Installér StatsHunters-browserudvidelsen til Chrome eller Firefox.
2. Log ind på StatsHunters, kopiér API-koden fra indstillingssiden, og indsæt den i udvidelsen (klik på udvidelsens ikon i browserens værktøjslinje).
3. Åbn Trailmap i webbrowseren.
4. Vil du have felterne af vejen et øjeblik, skjuler og viser den nye genvejsknap i venstre side af kortet dem.

StatsHunters' felter på Trailmaps webkort under ruteplanlægning

Squadrats (web og mobil)

1. Forbind din Squadrats-konto med Trailmap: Åbn indstillingerne for din Trailmap-konto, og indtast dit id i feltet "Squadrats-bruger-id" i Squadrats-sektionen. Du finder dit bruger-id i din Squadrats-profil.
2. Vælg under Squadrats i Kortindstillinger, hvad der vises på kortet: Squadrats, Squadratinhos, Gitter og Nye felter på ruten.
3. Vil du have felterne af vejen et øjeblik, skjuler og viser den nye genvejsknap i venstre side af kortet dem.

Når du planlægger en rute, viser Trailmap også, hvor mange nye squadrats og squadratinhos ruten ville give – så kan du med det samme se, om det kan betale sig at strække turen et felt længere.

Squadrats' felter på Trailmaps kort

StatsHunters og VeloViewer som overlay (vv.fork.pl)

Vil du også have StatsHunters' eller VeloViewers felter på kortet i Trailmaps mobilapp – f.eks. for at tjekke midt på turen, at ruten nu også rammer det manglende felt – kan du gøre det med tjenesten vv.fork.pl og Trailmaps funktion "Mine kort". Tjenesten understøtter både StatsHunters- og VeloViewer-konti, og felterne vises som et dynamisk overlay på alle dine enheder. Bemærk: kræver et PLUS-abonnement!

Opret først dit eget feltkort på vv.fork.pl. Du får en såkaldt tileserver-adresse i formatet https://vv.fork.pl/<ID>/{z}/{x}/{y}.png, hvor <ID> er din personlige kode fra vv.fork.pl.

Gør derefter sådan i Trailmaps webversion:

1. Åbn menuen "Kort" i navigationslinjen, og vælg "+ Tilføj kort" i bunden af listen (se også vejledningen om Mine kort)
2. Giv kortlaget et navn, og angiv som tileserverens URL https://cors-proxy.trailmap.fi/vv.fork.pl/<ID>/{z}/{x}/{y}.png – altså adressen fra vv.fork.pl med cors-proxy.trailmap.fi/ sat ind foran. Sæt flueben i "Overlay-kort", og gem
3. Sæt på listen "Kort" kryds i kolonnen OVERLAY ud for dit nye kort, så det kommer med på din liste over overlay-kort
4. Slå kortet til under "Overlay-kort" i Kortindstillinger. Det samme overlay-kort kan du nu også vælge i mobilappen

Andre muligheder: KML-filer

Brugere af felt-tjenesterne kan også importere deres ubesøgte felter i Trailmap som en KML/KMZ-fil (brug tjenestens "export"-funktion) som grundlag for ruteplanlægningen. Læs mere om andre integrationer i vejledningen Samspil.

Tips til planlægning af felt-ruter i Trailmap

• Se, hvad der faktisk er i feltet. På Trailmaps kort kan du se markveje, skovveje, stier og bomme bedre end på de fleste kort. Før du tegner en rute ud til et fjernt felt, så tjek, at der faktisk går en vej eller sti derud, du må færdes på – og ikke bare en privat vej, der ender i en gårdsplads.
• Saml felterne på en rundtur, ikke ad blinde veje. En god felt-rute følger felternes kanter og samler flere nye felter på samme tur. Det er nok at snitte et hjørne af feltet – ruten behøver ikke gå gennem midten.
• Hav en sikkerhedsmargin. GPS-sporet kan svinge et par meter. Hvis ruten kun lige strejfer kanten af feltet, kan du gå glip af det. Kør hellere et godt stykke ind i feltet.
• Send ruten til din Garmin. Når ruten er planlagt, så send den til enheden og navigér efter den – det er svinget i det rigtige kryds, der afgør, om du får feltet. Se Garmin-vejledningen.
• Brug kysten, øerne og færgerne. Mange danske felter er for størstedelen hav eller fjord – men du behøver kun at ramme det lille stykke land. En strandsti, en dæmning eller en færgetur til en ø kan give en hel håndfuld nye felter på én gang. Om vinteren, når markerne ligger bare og skovbunden er åben, er det også lettere at overskue, hvor stierne faktisk går.
• Kend adgangsreglerne. Danmark har ikke de nordiske landes vide allemandsret. I private skove må du som udgangspunkt kun cykle på veje og stier, og på åbne, private arealer skal du ligeledes holde dig til veje og stier. Marker, haver og gårdspladser er ikke til felt-jagt, og skilte om adgangsforbud skal respekteres. Et felt er aldrig en grund til at køre over en mark eller gennem et fredet område. Den bedste felt-jæger efterlader kun et GPS-spor.

Kom i gang

Åbn din felt-tjenestes kort, og se ud fra din hoveddør. Det nærmeste grå felt er sikkert tættere på, end du tror – og bag det kan din næste yndlingsrute gemme sig. Planlæg ruten i Trailmap, send den til din enhed, og tag ud og hent dit første nye felt. Bagefter ser kortet aldrig helt ud som før.